Fodring af langsomt voksende slagtekyllinger

Fodring af langsomt voksende slagtekyllinger - SEGES Projektsitet

Formålet med projektet er at levere ny praktisk viden i form af en driftsvejledning til landmænd om, hvilke foderrationer og udfodringsmetoder, der giver de bedste muligheder for at regulere kyllingernes væksthastighed og levere kyllinger, der opfylder kundernes krav om størrelse, kropssammensætning og langsom vækst.
Lige nu sker der store (markedsdrevne) ændringer i slagtekyllingeproduktionen, idet flere og flere landmænd, går ind i en produktion af alternative slagtekyllinger, som f.eks. økologiske eller fritgående kyllinger.

En af forskellene mellem alternative og konventionelle slagtekyllinger er en meget langsommere vækst. Selv om man anvender langsomt voksende slagtekyllingelinjer til alternativ kyllingeproduktion, stiller disse kyllinger andre krav til landmandens management procedurer for at præstere tilfredsstillende resultater.

I projektet udvikles og afprøves foderkoncepter til de nye alternative slagtekyllinger, som gør det muligt for landmanden at lade kyllingerne have fri adgang til et foder, som de kan æde uden at vokse for hurtigt og uden at aflejre for meget fedt. Herved opnår landmanden en bæredygtig foderøkonomi, og kunderne opnår kyllinger, der har den rigtige størrelse uden at være for fede eller have sår og skrammer på huden efter intern konkurrence om foderet. 

Projektet leverer en driftsvejledning som er let tilgængelig for fjerkræproducenter via et fælles internetbaseret medie (Facebook). Endvidere oprettes en liste med foderrationer som anvendes til hønniker og langsomt voksende slagtekyllinger herhjemme og i andre lande.

 

Forskere i Canada har udviklet den første automatiske fodringsmaskine til fjerkræ.
Oplæg af Maja Bakke ved Økologi-Kongres 2017.
Workshoppen blev afholdt den 6. december 2017.

© 2021 - SEGES Projektsitet